Vejrtrækningen er høj, hænderne ryster og sindet er i kaos. Nedtællingen er i gang om lidt skal du præstere. 
Du prøver panisk at huske noget - bare et eller andet, men erkendelsen er, at du faktisk ikke engang kan huske dit eget navn. 
Du er endnu engang blevet ramt af præstationsangst, åh hvor er det bare irriterende. 
Men hvad kan du gøre?

Hjælpen er tættere på, end du tror
I stedet for at fokusere på, hvad der foregår i dit forræderiske hoved, skal du vende din opmærksomhed mod din krop, så klarer den arbejdet for dig. Kroppen kan nemlig bruges til at skabe ro i hovedet.

Træk vejret
Du skal jo trække det alligevel, så hvorfor ikke gøre det ordentligt? Tag et par gode, kraftfulde indåndinger, gerne gennem næsen, i en fast og ikke for langsom rytme. Sørg for, at luften kommer ned, hvor den gør gavn, nemlig i mellemgulvet. Her er der plads til meget luft, så du sørger på den måde for, at iltningen af blodet bliver optimal.

Åbn kroppen
Når panikken stiger, vil din krop gerne lukke sig sammen (gemme sig), så der bliver uendeligt lidt plads til at få luften nedefter. Gå imod ’krybe sammen’-impulsen, og ret dig op, så du begrænser risikoen for, at flygt-responsen sætter ind, og sikrer, at vejrtrækningen ikke bliver høj.

Bevæg dig
Når du skal i gang, må du gerne bruge den fysiske ramme; du skal bevæge dig. Det er med til at sikre, at din fysik arbejder med dig – du får adrenalinens ekstra energi transporteret rundt i kroppen og får dermed skabt ro til at fokusere på, hvorfor du er der, nemlig fordi du har noget på hjertet.

Prøv at slutte fred med nervøsiteten, når de første små tegn melder sin ankomst, så forsøg ikke at drive dem væk - sig i stedet velkommen, de vil hjælpe dig med at præstere optimalt😊