Holos Terapi

View Original

Knæ...

Dine knæ er skabt til at være fleksible, til at kunne give efter, men samtidig er de utrolig stærke. Uden balance i dine knæ vil du ikke kunne bevæge dig med smidighed, ynde og lethed – du vil ikke kunne danse, løbe eller gå uden at være besværet og stiv. 
Dine knæ er sammen med skulderen og kravebenet det mest sårbare led i din krop. Ved selv den mindste rotation i knæet vil der finde en skævvridning sted, som kan forårsage pres på nerverne og medføre store smerter.
Dine knæ har ligesom halsen og albuerne med fleksibilitet at gøre. Knæene gør, at du kan bøje dig, give efter og være ydmyge. Hvis der er ubalance bliver du stædig, stolt, ubøjelig og selvretfærdig.
Et signal kan være, at du bliver for optagede af at gøre tingene på din måde, trumfe dine egne meninger igennem eller lukker af overfor andre menneskers feedback. Hvis du ikke passer på, ender du måske med at misse for mange af de ting, der gør livet værd at leve, fordi det eneste det drejer sig om, er at få ret.

Så næste gang du har problemer med dine knæ, prøv at spørg dig selv, i hvilken forbindelse du er selvretfærdig, og hvor du nægter at bøje dig? Opgiv din stædighed og giv slip. Livet er evigt flydende, liv er bevægelse, og for at du kan have det godt, bliver du nødt til at være fleksible og flyde med.
Omvendt skal du også rette dig op og gøre krav på din plads i verden, udvikle større stolthed, selvagtelse og selvsikkerhed, hvis dine knæ for ofte skælver eller giver efter. Det er også vigtigt, at du lærer at stå fast og stå på egne ben.
En af grundende til, at vores knæ er så længe om at hele, er, at vores ego er involveret. Vores ego er nemlig for mange af os en svær størrelse. Det drejer sig om at finde den rette balance, hvor det hverken fylder for meget eller for lidt...
Dine knæ har også med dine følelser at gøre. Hvis dine knæ er fleksible, er det et tegn på, at du kan rumme, mærke og udtrykke dine følelser.
Knæene er en slags støddæmpere, der mildner belastningen mellem kroppens vægt foroven og det skiftende terræn, du bevæger dig henover. Hvis knæene begynder at beklage sig, kan det være et tegn på, at du bærer for tung en byrde. De giver dig besked på at slappe af og slippe noget af det pres, der hviler på dig.
Knæene er også leddet mellem fødderne og vores hofter. Hvis hoften/ lysken er spændt, er knæet et sårbart sted, som let ender med at blive det led, der må give sig – men ikke uden en stædig kamp. Så hvis du har problemer med dine knæ, kan det også skyldes, at dine hofter er overbelastede eller gemmer på nogle følelser, som du har undertrykt for længe.
Så som resten af kroppen er dine knæ også et kompliceret område, som kan fortælle en masse til og om dig. Der er altså ikke et endegyldigt svar på, hvad knæ problematikker skyldes – det kan hænge sammen på mange måder.