Holos Terapi

View Original

Kroppens proportioner

Det første indtryk vi typisk får af et andet menneske er kroppens proportioner - altså kroppens forskellige dele sat i forhold til hinanden. Denne gennemgang er en generel opfattelse og bestemt ikke altid gældende. Proportioner handler også meget om, hvorvidt kroppen har gennemgået en naturlig udvikling, der er også tit forskel på over- og underkroppens modenhed.

Ser vi først på hovedet, er det fx. stort i forhold til kroppen vil vi typisk kategorisere personen som et "hovedmenneske", et menneske, som er god til mentale udfordringer. Er hovedet derimod meget småt i forhold til kroppen, er der tale om "kropsmenneske", et menneske som er i god kontakt med sine drifter. Det forholder sig således, at de dele af kroppen som vi bruger mest, også er de mest udviklede.

Kigger vi derefter på armene vil disse også fortælle os en masse. Er det en person med lange og stærke arme, så vil vi som oftest opfatte personen som handlekraftig. Hvorimod korte og tynde arme signalere en person, som har svært ved at række ud og opfylde sine behov.

Er det en person med veludviklede ben sender det et signal om, at personen er viljestærk og kan stå fast. Er benene derimod underudviklet opfattes det som vaklende og mere umoden i sin grundholdning. Er benene korte kan det opfattes som tegn på sårbarhed og immobilitet, hvorimod lange ben hurtigt kan få os væk eller derhen, hvor vi ønsker.

En lille øvelse til dig - stil dig foran et spejl og kig på dine proportioner, hvordan kan det mon være, at du er udviklet lige netop som du er? Kan du nikke genkendende til de korte beskrivelser ovenover🤔

God fornøjelse🦋