Følelser, krop og spændinger

Når vi arbejder med psyken påvirker det kroppen og omvendt, det er de fleste bevidste om efterhånden. Jeg vil i dette indlæg kigge lidt dybere på denne sammenhæng set fra en kropsterapeuts vinkel.

Carl Gustav Jung var en schweizisk psykiater. Jung var ven med Sigmund Freud, der grundlagde psykoanalysen. Jung taler også om sammenhængen mellem krop og psyke, han beskriver en tydelig sammenhæng, den fungerer dog ikke mekanisk eller efter bestemte love. Dette samspil beskrives som meget sværere at forstå og langt mere overraskende. Dette oplever, vi som arbejder med krop og psyke dagligt. Når vi har fastlagt dette samspil, er det også tydeligt, at al træning/behandling med kroppen indeholder et potentiale for psykisk og åndelig udvikling samt indre vækst.

Vores følelser kan ses som pulserende bevægelser i hud, led, bindevæv og vores muskulatur. Dette er den oplagte sammenhæng mellem livet i kroppen og psykens følelser. Men er du i kontakt med disse bevægelser?

Alexander Lowen amerikansk læge og datidens kropsterapeut finder jeg meget interessant at inddrage i disse tanker, da han er til stor inspiration for mig.

Lowen var stærkt kritisk over for den vestlige kultur, som i følge ham er alt for domineret af hovedet, magten, tankerne og viljen. "It is a head-ended culture". Når man ikke mærker kroppens følelser, bliver man "en lille smule sindssyg", som han sagde, med tilføjelsen, "at det desværre nok vil blive værre i fremtiden". Er kropsansningen sat ud af kraft, bliver ens verdensbillede mere uvirkeligt, mente han.

En sund person kendetegnes i følge Lowen ved at man befinder sig godt i sin krop, der er levende, bevægelig og spontant pulserende med øjne, der stråler, en god stemme, personlig karakter og integritet, ydmyghed og uden et stort ego. "But it’s a long road", sagde han også, vel vidende, at menneskelivet er svært, og at ikke alle kan være lige frigjorte og ingen er/bliver perfekte.

Følelser er noget vi oplever nede i kroppen og kan vi ikke sanse vores egen krop, så kan vi heller ikke mærke vores følelser. Vi lever i en verden, hvor tingene går meget stærkt. Vores krop er i store dele af livet i en stresset tilstand. I denne tilstand er det ikke muligt at komme i kontakt med vores ærlige følelser. Vi kan godt tale om følelser, men så kommer det fra hovedet og er i stedet tanker - ikke vores følelser.

Lever vi med stress og daglig doping af kroppen i form af sukker, overdrevet forbrug af mad og måske alkohol, så har kroppen alt for travlt med at nedbryde, fordøje og bearbejde dette til at føle noget som helst.

Hvordan lever du dit liv? Har du kontakt? Bedøver du dig selv?

Jeg vil i morgen komme nærmere ind på de kroniske spændinger samt de fortrængte følelser…