Hvad er dette for noget? Og hvorfor er jeg så optaget af det?

Når vi taler om karakterstrukturer så sort/hvid, som jeg nok også kommer til for at kunne forklare dem, så er det meget vigtigt at huske på, at vi IKKE er vores struktur. Det er blot det mønster, som kan blive aktiveret, når vi er presset og mister kontrollen.

Det er godt at kende til og have lidt bevidsthed omkring karakterstrukturer, da det er et godt redskab til at møde dig selv og andre mennesker - det giver dig en evne til bedre at kunne forstå de forskellige reaktionesmønstre.

Personlige karakterstrukturer kan vi aflæse i kroppens holdning og udtryk. Vi har som menneske forskellige forsvar og dermed et grundlæggende behov for at blive mødt forskelligt. Denne viden er vigtig for os alle som menneske, men specielt for behandlere, lærere, ledere og ikke mindst forældre, da det er i barndommen og ungdommen disse mønstre bliver skabt.

Gennem vores opvækst vil vi ikke altid opleve at blive mødt eller spejlet sandt af vores forældre og omgivelser. Dette medfører at vi gennem hele vores opvækst vil udvikle strategier til at håndtere samt undgå at mærke det ubehag i os som disse svigt, mangler eller direkte overgreb aktiverer. Bliver vi altid mødt sandt vil vores muskler blive spændstige og fulde af liv. Bliver vi mødt men ikke tolket korrekt eller mødt af ustabile relationer, så vil vi ofte bevare kontakten til musklen og dens færdigheder, men vi vil ubevidst holde impulsen til handling tilbage og musklen vil blive overspændt. Er vi derimod blevet holdt nede, gjort til grin, ydmyget, blevet kørt over eller ignoreret vil musklen blive underspændt og impulsen til at handle vil helt eller delvist forsvinde.

Ved at forstå og mærke disse forskellige personlige karakterstrukturer kan vi lære hvordan vi bedst møder et andet menneske uden fordomme men med respekt og forståelse. Vi har brug for at blive set og mødt som den vi er. En slags møde/behandling kan være god for nogle strukturer, mens det for andre kan være direkte skadeligt.

De fleste af os lever i en tåge eller en tunnel og ser verden gennem disse filtre, som vi engang helt nødvendigt har skabt for at beskytte os. Dengang vi som lille barn ikke var i stand til at rumme eller håndtere det ubehag, som det er at opleve svigt eller overgreb.

Vi er nødt til at forstå, at disse låste mønstre var, og for nogle stadig er, vores venner - de har hjulpet og måske stadig hjælper os med at håndtere mødet med andre mennesker. At kende dem i stedet for ubevidst at være styret af dem, giver os en frihed til at træffe et valg om hvorvidt vil ønsker at anvende dem.

Frihed er, som jeg ser det, at være i virkeligheden, som den er og ikke være styret af hverken angst for at se sandheden, en længsel efter noget vi ikke ved hvad er, eller en trang til magt og kontrol over både os selv og andre.

At leve med ubevidste mønstre, skaber en indre ubalance, vi oplever os utilstrækkelige og dermed mister vi selvrespekt, egenkærlighed og selvomsorg. Har vi ikke det, kan vi ikke give det til andre. Derfor bliver vi uafgrænsende i vore møde med andre og vi vil ofte ubevidst manifestere vores indre ubalancer over på andre og vores omgivelser.

Dette leves ud i form af ubevidste projektioner, manipulationer og magtkampe, som kommer fx. til udtryk i enten nedgøring og fordømmelse eller idealisering. Ved at forstå og arbejde med disse karakterstrukturer giver det os mulighed for, at finde tilbage til det som ligger gemt bag, eller det vi mistede, da vi som børn ikke blev mødt, det vi virkelig er, vores kerneselv eller personlige essens.

Når vi lærer vores forsvarer at kende, kan vi begynde at bygge de tabte dele op, eller forløse vores panser af opgivne eller tilbageholdte kvaliteter og impulser. Til eksempel kan det være evnen til at rumme og udtrykke din indre kraft, sande behov eller kærlighed, for da vil vi opleve en større helhed i og med os selv.

Noget vi ofte ikke ved hvad er eller vores behov for magt og kontrol vil langsomt forsvinde, da det vi virkelig har brug for kommer til erkendelse. Dette er ofte, som jeg oplever det, en dyb oplevelse af at vi er vore egne og har indre kvaliteter af kraft og kærlighed samt, at vi har en åbning til den universelle visdom. Er vi vores kerneselv vil vi opleve egen værdighed og samhørighed på en gang.

For at vi kan finde tilbage til vores kerneselv, er det min erfaring, at vi trænger til et reelt, ægte og sandt møde, hvor den anden person både kan se og rumme dig og sig selv, noget vores daglige liv ofte ikke har for meget af. Et sådant møde skal ske i et rum, hvor der er plads til sandhed, respekt, medfølelse og til at være den du er. Nogle gange er sand medfølelse at møde en med kraft, for at vække kraften i den anden, andre gange kan det være et blidt stryg over kinden for at vække personens selvomsorg. Andre gange er det med respekt virkelig at konfrontere det ubehagelige, det som vi ikke vil kendes ved, det vi lyver om og manipulerer os selv fra at mærke, det som gør, at vi mister os selv i angst for at se virkeligheden. Altafgørende er timing og et åbent tillidsfuldt møde mellem to mennesker, vores mønstre er skabt i relation med andre mennesker og skal ligeledes heles i relation med andre mennesker.

Dette var en lille intro til det at blive bevidst om ens mønstre for derfra at kunne arbejde med dem. Og husk nu, som jeg startede med at sige, VI ER IKKE VORES STRUKTUR, det er ikke vores personlighed - det er noget vi aktivere mere eller mindre bevidst/ubevidst for at passe på os selv i en given situation.