Gammel note
Jeg faldt for lidt tid siden over denne note, som jeg tilbage i 2012 skrev på min facebook side. Tingene er stillet lidt på spidsen, men jeg føler egentlig stadig, at teksten overordnet har et godt og vigtigt budskab, som jeg gerne vil dele med jer.
Noter
Mange anbefalinger om personlig udvikling handler om, at få mennesker til at være mere åbne, kærlige og hensynsfulde overfor andre. Sagen er dog den, at langt den største del af befolkningen i vores kultur slet ikke har brug for den slags. Årsagen er at de fleste mennesker lider af hensynsbetændelse, og at de dermed i forvejen bruger alt for mange ressourcer på at behage andre og for få ressourcer på at behage dem selv.
De fleste mennesker har derfor mere brug for at lære at være mere lukkede, egoistiske og for at give deres egne behov højere prioritet. Der er naturligvis ingen tvivl om, at åbenhed og kærlighed grundlæggende er nogle smukke egenskaber, men har du ikke lært at værne om dine egne ressourcer, gør de ingen gavn.
At få kærlighed eller blive udsat for åbenhed fra et menneske som – følelsesmæssigt set - ikke har dækning på kontoen, bliver let en pestilens for begge parter. I den slags tilfælde er lukkethed, kulde eller selviskhed uden tvivl at foretrække. I 9 ud af 10 tilfælde burde et menneske, der arbejder med sin egen udvikling, i virkeligheden lære at undgå at øse sin energi ud over andre mennesker uden at værne om sig selv og sine grænser.
Egoisme som filosofi
Egoisme er den største af alle ismerne, men samtidig er der ikke ret mange, som tør stå ved den. Som med alt andet vi ikke tør stå ved, mister vi kontrollen over det. Det er altså ikke egoismen, der er problemet, men vores manglende mod til at stå ved den. Egoisme er ikke beskrevet som en farbar karrierevej, er ikke defineret som en holdbar filosofi, et politisk parti eller som en indgang til at opnå guddommelig indsigt. I nogle kredse har man tilmed defineret egoet som roden til alt ondt. Egoet er blevet gjort til den del af bevidstheden hvorfra begæret, viljen og den målrettede og rationelle tænkning kommer fra. Ønsker man at udvikles – at blive kærlig og altfavnende - er det ifølge nogle overbevisninger egoet, som står i vejen. Egoet må derfor holdes nede og undertrykkes. Når dette er sket, må en uselvisk, åben og kærlig adfærd indsættes i stedet for. Resultatet af denne proces bliver ofte, at man udvikler sig til et følelsernes svar på en livredder, der ikke kan svømme. Med et sagligt smil og en påtaget kærlig attitude kaster man sig frygtløst i vandet med det formål at redde andre, men ender ofte med at klamre sig til den man forsøgte at redde.
Egoet udvikler sig dermed til en tilstand, hvor man skal støttes af andre, imens man forsøger at opretholde en facade som den stærke og overskudsagtige.
Egoismens 5 troskabsprincipper
At være en sund egoist i en kultur, der er bange for egoet, er ikke let og ønsker man at øge sin evne til at dyrke sit ego med god samvittighed, må der skabes plads – ikke fysisk, men følelsesmæssigt.
1. Vær tro imod dine værdier: Definer dine interesser og dine passioner og forsøg kun at lave det som giver dig energi eller som føles meningsfuldt. Tag udgangspunkt i dit følelsesmæssige overskud frem for dit økonomiske. Sig fra hvis du tilbydes et job i en virksomhed, der producerer en vare eller ydelse som du ikke kan stå inde for. Hellere arbejde gratis med noget der giver mening end at tjene en formue på noget der ikke gør det. Det nytter dog ikke kun at tænke kortsigtet. Er du viklet ind i et liv, som er fyldt til kanten med sure pligter, må du påregne nogle svære år, hvor både du selv og dine omgivelser tilpasses din nye strategi. Er du kompromisløs og bliver ved længe nok, vil resultaterne efterhånden vise sig.
2. Vær tro imod dit indre overskud: Forsøg primært at tilbringe tiden sammen med mennesker, der giver dig noget. Om nødvendigt må du skære samværet med familien ned til et minimum. Opdyrk ligeledes ikke et professionelt netværk, men dyrk de relationer, som ikke er baseret på din position i samfundet. Lav eventuelt en overordnet kalkule på den følelsesmæssige balance i dine relationer. Afbryd kontakten til de mennesker, som suger din energi og dermed giver dig røde tal på bundlinjen. På den måde giver du (som når man fjerner ukrudtet i sin have) plads til at sunde relationer kan opstå. På dette område nytter det heller ikke at tænke kortsigtet. Har du knyttet nære bånd med mange mennesker, der begrænser dig, må du se dig selv som en indsat i et fængsel, der grundigt og minutiøst planlægger den store flugt.
3. Vær tro imod dine interesser: Tillad dig selv den luksus det er, kun at involvere dig i samtaler, som har din interesse. Forkæl dig selv, lav møder med dig selv og tillad dig at prioritere de møder du har med dig selv højere end dem du har med andre. Starter du med at definere og skabe dit eget rum, vil du automatisk også blive i stand til at give mere rum til andre mennesker, men dette må aldrig være din målsætning. At forkæle sig selv med det formål at få overskud til at forkæle andre er en blindgyde som kan lede direkte til behagesyge og hensynsbetændelse (mere om dette senere).
4. Vær tro imod dit ansvar for dig selv: Stå ved dine depressioner og dine negative tanker. Disse tilstande er jo en del af dig og jo mere du forsøger at flygte fra dem gennem ydre stimulans, desto mere vil de vedblive med at hjemsøge dig resten af livet. Dine ubalancer og smerter er (som smerten ved et brækket ben) naturlige reaktioner på at der er noget, du ikke forholder dig til. Måske er du nødt til at afsætte mere tid til at dvæle ved dine negative følelser. Dyrk dem som var de dine venner. Jo mere du kommer til at stå ved dine negative følelser desto bedre bliver du til at mærke, hvori de består og desto stærkere bliver du selv.
5. Vær tro imod dit kærligheds og sexliv: En kærlighedsrelation har som alt andet levende en livscyklus. Er du nået til den sidste fase af et kærlighedsforhold, handler det ikke om at redde stumperne eller om at fastholde noget, som er ved at dø. Som hovedregel handler det om at give slip og komme videre. Når det gælder et udtømt sexliv, nytter det ikke at ty til Viagra. Lev i stedet ud fra filosofien om at der ikke findes impotens, men kun forkerte elskere. I de fleste ægteskaber og parforhold dyrkes der primært sex, som handler om at bevise en ikke-eksisterende kærlighed og som ingen af parterne dermed grundlæggende tænder på. Som en sund egoist er evnen til at sige fra i de helt intime relationer af afgørende betydning.
Mindreværd og autoritetstro
Det, som hindrer os i at dyrke egoet, handler ofte om at de fleste af os er forsynet med en alt for høj grad af autoritetstro. Lige fra skoletiden lærer vi at tage udgangspunkt i, hvad andre har tænkt og gjort. I erhvervslivet arbejder langt de fleste mennesker med at løfte et andet menneskes vision. I medierne følger vi med i alle de ting, andre har opnået eller i hvad andre har valgt at servere for os som underholdning. Vi uddannes til at citere de store tænkere og definerer på den måde os selv som små tænkere. Vi lærer, at psykologer kan hjælpe os til at forstå os selv, men ser ikke, at de fleste psykologer har flere problemer end vi selv har. Vi lærer at nobelpristagere har de bedste hjerner, men glemmer at hjertet er vigtigere end hjernen. Vi opdrages til at dyrke de kendte, at lytte til økonomiske vismænd, at tro på naturvidenskabsfolk og på politikere som promoverer sandheder, der sjældent er mere langtidsholdbar end mælk. Konstant fastholdes vi i et følelsernes jerngreb, som gør det næsten umuligt at dyrke troen på sig selv – troen på at såkaldt almindelige mennesker har en større mission i livet end at udfylde sin selvangivelse. Fra vugge til grav føres vi af kogebogsopskrifter på det såkaldt gode liv. For den sunde egoist er denne form for kultur naturligvis noget, der må lægges afstand til. Skal man vokse, mærke sine styrker og dyrke dem, må autoriteterne lægges i graven. Man må være sin egen guru, sin egen pædagog, sin egen politiker og dermed holde afstand til eksperterne for at blive nobelpristager i sin egen livsførelse.
Egoistens vej til hensynsbetændelse
På baggrund af ovenstående tanker er det at øge sin evne til, med god samvittighed, at være egoist derfor et område som næsten alle mennesker burde arbejde mere med. Er du (som de fleste andre) nybegynder på området kan du starte med at lave følgende tankeeksperiment: Hvad ville der ske, hvis du i flere år blev isoleret på en øde ø? Hvad ville du lave og hvad ville du tænke? Måske vil du på denne måde opdage nye sider af dig selv, men du vil også kunne risikere at opdage at du intet ville lære af at bo på en øde ø. Årsagen kan være at netop din form for egoisme tager udgangspunkt i at dyrke dig selv i samspillet med andre mennesker. Dette bør du ikke fortvivle over. Som alle andre mennesker har vi egoister naturligvis også følelser, og der er intet der kan glæde os mere end glæden ved at glæde andre. Årsagen er naturligvis, at glæden ved at glæde andre er det ultimative egotrip. At dette kan udvikle sig til et regulært tilfælde af hensynsbetændelse er der næppe tvivl om, men faren for at dette sker er ikke stor, hvis hele tiden man holder sig for øje at man, i alle livets sammenhænge, altid selv er modtageren. Der er mennesker, hvis glæde og begejstring kan virke smittende og det er naturligvis dem, man skal satse på at give til. Ukritisk at fylde sit overskud i et stort sort hul, hvorfra der ikke kommer nogen reaktion, er ikke noget for en egoist og sker det alligevel, er der naturligvis tale om en engangsforestilling. For egoisten findes der altså ikke hensynsbetændelse, men i stedet et bevidst valg om at mærke sin egen reaktion på en positiv reaktion fra andre. At kunne tilsidesætte sine egne behov for at glæde andre er den højeste form for egoisme. Lykkes dette uden at man mister sig selv, har man opnået det egentlige mål med egoismen – nemlig den afklarede sindstilstand som vi alle bruger livet på at søge. Der er næppe tvivl om at vejen til at opnå denne tilstand er kortere ved at være en ærlig egoist frem for en livredder der ikke kan svømme.