Øreakupunktur

Øret husker både nye og gamle smerter og traumer.

Ear-Acupuncture-6001463-1.jpg
ear-2372090_1280.jpg

Når sygdom eller ubalancer opstår i kroppen, vil der i øret opstå ømme trykfølsomme punkter, der refleksmæssigt svarer til sygdommens placering i kroppen.

I øret er hele mennesket aftegnet som liggende i fosterstilling med hovedet nedad. Så snart du sætter nålene i, begynder kroppen selv at rydde op.

 

Øreakupunktur er meget effektivt mod fx.

  • Lidelser i bevægeapparatet (muskel- og ledsmerter)

  • Kroniske samt akutte skader

  • Allergier

  • Smerter

  • Migræne og hovedpine

  • Hedeture

  • Søvnproblemer

  • Hormonelle lidelser

  • Sukkerafhængighed

  • Følelsesmæssige problemer som angst, uro, stress, udbrændthed, sorg og lettere depressioner

  • Rygestop, alkoholafvænning og appetitregulering

    Du skal være opmærksom på, at ved afvænningsbehandlinger er beslutningen din – ikke andres. DU skal være 100 % klar

    Akupunktur tager toppen af trangen og styrker din vilje.



Behandlingen

Ved at isætte en akupunkturnål i det ømme punkt, vil signalet blive returneret til det sted i kroppen, hvorfra det kom og her fremkalde en normaliserende effekt i den pågældende del af kroppen.

De belastede zoner/punkter, findes med en manuel punktsøger. Ømme punkter behandles ved at stikke fine silicone akupunkturnåle en ½ til 1 ½ mm ind i huden. Nålene sidder i ørerne 15-30 min og udøver deres virkning.

Øreakupunktur kan gives som behandling alene. Det er også et meget effektivt supplement til de andre behandlingsformer, som jeg benytter.

Jeg benytter både almindelige akupunkturnåle og små permanåle, som bliver siddende i øret (2-10 dage) til de selv ryger ud.

Øreakupunktur – uden nåle.

Er du som mange andre nervøs for nåle, er der alligevel meget effektiv hjælp at hente fra øreakupunkturen – uden brug af nåle. Ved at placere små plastre med frøkugler eller magneter over de belastede punkter, kan punkterne aktiveres uden brug af nåle.

Plastrene med de små frøkugler sidder på ørerne i 2-10 dage og skal jævnligt aktiveres ved let massage i den tid, de sider fast. Plastrene kan tåle almindelig bad og hårvask og kan uden videre tages af.