Frisk luft og bevægelse
Vi skal ud og have noget frisk luft! Udfordringen hedder minimum 30 minutter hver eneste dag. Ingen undskyldninger - vi har 30 minutter i vores lange liv til os selv. Det har vi da! Du bestemmer selv om det skal være morgen, middag eller aften, men ud det skal vi!
Det er livsvigtigt for kroppen at få frisk luft hver dag. Vores kroppe er ligeglad med hvor meget det blæser, sner, regner eller er koldt, mørkt og klamt. Vores stress bliver nedsat eller kan helt forsvinder ved bare 30 minutters rask gang. Samtidig er det en af de bedste måder at tabe sig på! Når du går i rask gang, fedtforbrænder du uden at presse kroppen og dermed skade den.
Vi ved jo godt, at kroppen har brug for frisk luft og bevægelse, men vidste du også, at i de dele af verden, hvor mennesket bliver ældst, dyrker man maraton, triatlon, ironman eller knokler på en spinning cykel.
De holder sig ’i gang’ og smidig ved at fortsætte hele livet igennem med alle dagens praktiske gøremål. De bevæger sig til og fra en række destinationer, samler brænde, vogter kvæg, høster…
Hård træning ’slider’ på kroppen og det skal man være bevist om.
Dyrker du hård sport og finder dyb glæde ved det – er der bestemt ingen grund til at stoppe medmindre din krop selv begynder at sige fra … så lyt til den. Har du smerter eller gider du i virkeligheden ikke, men presser dig selv alligevel? Så skulle du måske overveje en anden form for bevægelse.
Er du ked af at gå alene? Så tag familien under armen, en god ven eller veninde. Man snakker så godt på en rask gåtur. Eller måske en god lydbog du alligevel ikke har tid til at sætte dig ned at læse?
Vores mentale sundhed er mindst lige så vigtig som det vi putter i munden.
Tanker er IKKE toldfrie – det er faktisk vigtigt vi fodrer vores bevidsthed med sunde tanker og positive sætninger om os selv.
Ikke blot din krop, men også dit sind har godt af en time-out. Vores hjerne bliver bombarderet med information hver dag, vi er på hele tiden. Vi er tilgængelige hele døgnet, hvis vi ikke bevidst vælger det fra.
Jeg elsker selv at meditere og dyrke mindfull yin yoga - det giver mig en time-out, det er her jeg virkelig mærker mig selv. Det er her jeg rigtig lytter til, hvad min krop har at fortælle mig. Det kan være sindsygt svært til at starte med, at være i ro sammen med sig selv. Der kan være en masse som begynder at støje. Jeg vil invitere dig til ikke at have fokus på, at ubehaget/de svære tanker eller følelser skal gå væk - giv dem plads, byd dem velkomne og vær nysgerrig på, hvad din fantastiske krop har at fortælle dig.