Sov sødt…
Det siges, at den bedste søvn er mellem 22.00-02-00. Det er her, kroppen regenererer bedst – altså er bedst til at reparere sig selv.
Om det så er uren hud, dårlig fordøjelse, stress, nedtrykthed, nedsat immunforsvar, smerter i kroppen, overvægt eller andre skavanker, så har kroppen brug for hvile til at kunne fikse problemet. Det sker bedst mellem 22.00-02.00.
Noget af det mest usunde vi overhovedet kan tilbyde os selv, er at være en natteravn, en der sidder ved computeren mellem 00.00 og til tidligt ud på morgenen. Lad os give det et forsøg i bare 5 dage, jeg er slet ikke i tvivl om, at det vil være meget gavnligt for mig. Men åh hvor er det bare svært…
Søvn er en stærkt undervurderet i vores tid. Nogle mennesker nærmest praler med et lille søvnbehov. Sagen er den, at de fleste af os har brug for meget mere søvn end det vi i virkeligheden får. Ja der er år, særligt i børnefamilier, hvor søvnen er indskrænket til et minimum fordi der er andre, barnet, der kommer i første række, men når det er muligt, skal søvnen dyrkes fordi, dens gavnlige virkning på livsvigtige processer i vores krop, der holder os sundere, slankere, mere klar, mindre syg, mere smuk, mindre depressiv, angst og bedre i stand til at træffe de rigtige beslutninger. Det er under søvnen, at vi genopbygger både krop og sind. Det er her vores celler får den nødvendige ro til restitution. Det er gennem søvnen, at vi bliver den bedste udgave af os selv.
Sats på 7-8 timers søvn. Undersøgelser viser, at 6 timers søvn er for lidt til de fleste. En del har brug for tæt på 9 timers søvn for at føle sig udhvilet.
Sats på at komme i seng omkring klokken 22 hver aften, selvfølgelig afhængig af, hvad tid du skal op igen. Vores hjerne arbejder på deres højeste i de tidlige morgentimer, så hvorfor ikke udnytte det optimalt?
Sørg for at der er luftet godt ud i dit soveværelse og sov, om muligt, med dine vinduer åbne eller på klem. Det ser pænt ud med en redt seng, men i virkeligheden burde vi lade vores senge være ’åbne’ med dynerne foldet tilbage så hele sengen kan ånde. Du kan jo gøre det et par gange om ugen.
Hold inde med telefon og digitale medier mindst en halv time før du skal sove.
Spis ikke for sent eller for tungt. (Særligt vigtigt hvis din periodiske faste ligger i de sidste af dagens timer)
Tag evt. et varmt bad eller fodbad før du går i seng.
Sæt dig på kanten af din seng og træk vejret dybt ind gennem næsen og ned i maven. Hold vejret et par sekunder. Slip luften ud gennem munden med et suk. Hold vejret et par sekunder og gentag seancen 8 gange.
Nu har du etableret en dyb ro i dit centrale nervesystem.
Slip alle tanker. Mærk din krop som den ligger der i din friske og kølige seng.
Hvor er det skønt, syntes du ikke?
Hører du til en af dem, der vågner med tanker midt om natten? Grib dem ikke, dyrk dem ikke. Lad dem passere… i morgen ser din verden anderledes ud.
Jeg takker mange gange for denne udfordring - kan allerede nu mærke, at den bliver hård for mig. Men hvor bliver det også super godt for mig…
Jeg ønsker dig en dejlig dag og planlæg nu efter dine sengetider - og sov dejligt.