Skyggen…

Mit første erindring om et bevidste møde med min skygge var i mine teenageår, da jeg havde psykologi som fag i skolen!

IMG_4612.jpeg

Vi havde om læge og psykiater Carl Gustav Jung, som var elev hos Freud.

Forskellen på de to sagt på en meget forenklet måde; Freud var optaget af et HVORFOR, men Jung mere var optaget af er HVORTIL, forstået på den måde, at Freud var meget optaget af, hvorfor mennesker fik de symptomer, de fik, mens Jung ønskede at se på, hvad er de nutidige symptomer og besværligheder kunne have af betydning for menneskers videre liv.

Et af Jungs vigtige begreber hedder skyggen. For at forstå dette må vi først nævne et andet af hans vigtige begreber, som hedder persona. 

Fra barndommen af er der noget, der bliver mere værdsat hos os end andre ting både af vores forældre, skole og den kultur, vi vokser op i.

Det udvikler sig til vores persona, altså de sider, vi forsøger at vise, og som bliver vores facade udadtil, og som også ofte er den måde, vi opfatter os selv på. Imidlertid er det sjældent, at alle egenskaber og muligheder i et menneske er opdyrket og fremme i lyset. 

Noget ligger i skyggen. Ofte er det tanker og følelser, som vi finder ubehagelige og frastødende, og som vi samtidig kender meget lidt til. 

Da de i udgangspunktet er ubevidste, kan vi ikke rigtig tage stilling til dem.De ting, der hører til skyggen af vores personlighed, behøver ikke nødvendigvis at være noget mørkt eller ondt. Det er snarere evner og egenskaber, som vi ikke har vedkendt os, eller som vi ikke har accepteret er en del af os vores person. 

For eksempel kan et menneske være opdraget og socialiseret til at være meget målrettet, arbejdsom og effektiv. Måske er en sådan person endda ganske kritisk over for andre og kalder dem, som ikke er på samme måde, både dovne og useriøse. 

Skulle det ske, at en sådan person får en depression eller på anden vis bliver stoppet i sin vanlige funktion, kan han måske begynde at drømme om vagabonder eller turister under en palme på en sydhavsø.

Drømmene er ifølge Jung på en måde et kald fra det ubevidste til at integrere og tage hensyn til egenskaber, som også er til stede i personen, men som han i dette tilfælde ikke hidtil har taget hensyn til. Drømmene henleder således hans opmærksomhed på det, der ligger i skyggen. 

I eksemplet med den målrettede og effektive person vil det fremover være vigtigt indimellem at hvile ligesom turisten og at finde veje for ikke at være (over)ansvarlig hele tiden, altså kende til og tage hensyn til sin indre vagabond.

Det kan derfor være vigtigt for os at overveje, om de ting og personer, som vi specielt har meget stor aversion imod, eller som vi er misundelige på, og som vi har det svært med, kan være følelser og egenskaber hos os selv, som ligger i vores egen skygge.At det egentlig er noget i os selv, som vi ikke kender eller vedkender os, og som kalder på opmærksomhed, stillingtagen og udvikling.

Skyggen vil gøre os ansvarlige ved at gøre opmærksom på sider af os selv, som ikke hidtil er kommet frem i lyset.Så længe vi ikke kender disse dunkle sider, vil vi let kunne lægge sådanne ubevidste ting over i andre og gøre dem til syndebukke for dårlige egenskaber og tillægge dem egne dårlige motiver, ønsker og mangler.

Som voksne børn kan mange fortælle om alvorlig forskelsbehandling blandt søskende. Hvis man gik hen til deres forældre, ville de fleste sikkert være helt ubevidste om det og være uforstående over for, hvilken sårende virkning deres adfærd har haft.

De ville sikkert sige: Vi elsker vores børn lige højt. Deres skyggeside vil være helt ukendt for dem selv og derfor også meget vanskelig at samtale om på en ligeværdig og konstruktiv måde. Måske mødte de sider af dem selv, som de ikke brød sig om, hos det ene barn, eller de så helt ubevidst nogle muligheder i det andet barn, som de helt havde overset hos sig selv. Eller noget helt tredje.

Eksempler på menneskers skyggesider kan være utallige. Og det er oftest lettere at afsløre hos andre end sig selv. Jo mere fortrængt og jo mere ureflekteret man er i forhold til forskellige dunkle sider af sig selv, jo vanskeligere er det for familie eller andre nære relationer i vennekreds og arbejdsmæssig sammenhæng at leve sammen med en sådan person.

At blive opmærksom på nogle af sine egne skyggesider og se på, om det, man viser udadtil, også er sammenhængende med det indre, er en udfordring for os alle. 

At møde mennesker, der har gæstet sig selv, er ofte befriende. De har nemlig en større rummelighed og barmhjertighed over for andre. For de kender både til lyset og skyggen.

Jeg har medtaget et par af mine yndlings Jung citater🙏🏽

“Who looks outside, dreams; who looks inside, awakes.”

“Everything that irritates us about others can lead us to an understanding of ourselves.”

“I am not what happened to me, I am what I choose to become.”

“Knowing your own darkness is the best method for dealing with the darkness of other people.”

Tør du se dine skygger i øjnene?

Kropslig hukommelse

Det er f...... hårdt