Når vi som mennesker mister, så rammes vi af sorg. Vores krop kommer i en sorg tilstand. Det at miste kan være overvældende, lammende, men kan også udløse andre tab eller anden sorg, som ikke er bearbejdet eller forløst.
Mister du en, som du har kær kan sorgen udløses, men det kan også udløses ved at blive skilt, miste sit job, sygdom eller andre store forandringer i dit liv.
Hvis du ikke giver sorgen plads, reagerer og bearbejder den, lægger du typisk låg på. Disse lag af sorg er som en trykkoger, hvor trykket konstant er i overkanten. Der kan med tiden være så få ressourcer til rådighed i hverdagen, at selv små udfordringer kan opleves enorme og overvældende. En lille dråbe kan således få bægeret til at flyde over.
Sorg kan komme til udtryk i mange forklædninger fx. spændinger, gråd, vrede, frustration, smerter, indelukkethed mfl.
Byd alle reaktioner og følelser velkommen!
Uanset hvilken følelse du har så gælder samme regel. Den følelse er der indtil den forløses. Og forløsning sker kun i 100% trygge relationer og situationer.
Giv din sorg plads og udtryk så længe DU har brug for det - lyt til din krop. Åbn op og giv slip, hav tillid til at forløsningen bringer dig noget godt!
Har du brug for hjælp til ubearbejdet sorg er kropsterapi et effektivt redskab.
Pas på dig❣️❣️❣️